Jeg tilbyder psykologsamtaler til børn, unge og voksne i København, og jeg har også mange klienter fra Frederiksberg og Østerbro, men også fra Nordsjælland. Med psykoterapi kan du få hjælp til at sætte ord på dine tanker og følelser, og se dine problemer i et nyt lys.
Jeg kan hjælpe med personlig udvikling gennem samtaleterapi. Sammen med dig kan jeg udforske, hvad der for dig er det væsentlige at fokusere på i dit liv.
Jeg kan også gennem samtaleterapi hjælpe dig med at udvikle strategier til hvordan du når dine mål, og bliver bedre til at prioritere dine kræfter.
Samtaleterapi med stor erfaring
Jeg har årelang erfaring med psykoterapi og psykologisk behandling af børn, unge og voksne, der ikke trives i hverdagen. Oftest ser jeg symptomer som angst, søvnbesvær eller symptomer fra kroppen som hovedpine, mavepine og svimmelhed.
Jeg har også stor erfaring med samtaleterapi med børn og unge der mobbes eller har eksamensangst. Når jeg arbejder med børn og unge har jeg også fokus på børnenes relation til deres primære voksne - oftest forældrene.